Niels Jongdahl Dekorationsmaler

HISTORIEN:
DEKORATIONSMALER I DANMARK

Hulemalerne er de første håndværkere
Da de første hulemalerier blev opdaget i midten af 1800 tallets Europa, blev menneskehedens kreative udtryksformåen, med et slag, ført mere end 30.000 år længere tilbage i tiden. I hulernes billedfortællinger fik man vidnesbyrd om et professionelt kunstnerisk udført malerarbejde, som havde stået på gennem 10.tusindvis af år.
Hulemalernes profession var højt specialiseret, man har fundet mere end 160 forskellige mineraler og farvestoffer som indgik i de blandinger malerarbejdet blev udført med. Både animalske og vegetabilske olier, rørt op med det kalkholdige hulevand, iblandet varm voks og harpiks, blev brugt som bindemidler. Mortere blev brugt til at knuse materialerne og de mange blandinger blev sammenrørt i skåle, østersskaller og hjerneskaller fra forskellige dyr.
Påføringen blev udført med alle til rådighed stående midler: fingre, tyggede grene, fjer, pensler af dyre hår, udhulede fugle - og dyre knogler som sprøjteredskab og endelig munden.
Tilberedningen af malematerialerne har foregået i selve hulen i fakkelskær og med hjælp af assistenter, som straks rakte blandingerne til ”mester” inden de nåede at tørre i beholderne.
Hulemalerne måtte tit bygge stilladser i stor højde, for at kunne komme op til lofthvælvingerne, når de arbejdede på deres store gallerier. 
Der var også ildstederne, lamperne og faklerne som skulle tændes og næres, der var pensler og udstyr som skulle vedligeholdes og der var det allervigtigste – fortællingerne - motiverne, som skulle udtænkes, konstrueres, optegnes og males.
I de hundredvis af huler men har opdaget alene i Europa, er der ingen tvivl om at et så overvældende og langtrukkent arbejde har krævet en omfattende håndværksmæssig organisering.
For at udføre så monumentale og imponerende malerier har disse Istidssamfund været nød til at oprette former for malerskoler, hvor færdigheder, teknikker og metoder har været indøvet og forfinet.
En skole tradition for træning og dygtiggørelse af fagets udøvere blev sat i system for mere end 30.000 år siden, og den tradition har fulgt malerhåndværket lige siden.

Det vanskelige malehåndværk kræver øvelse
Fra hulemalerne, op gennem antikken, over romerriget, i middelalderen og op til nutiden, vidner malerhåndværkets frembringelser om engagerede mennesker der altid har arbejdet på at blive dygtigere og dygtigere og mere og mere udtryksfulde.
Malerne har til alle tider stået i midten af de samfund hvor de udøvede deres håndværk og der har de, med deres malerier, udsmykninger og dekorationer, været medvirkende til at skabe åndelig frigørelse, samhørighed og medmenneskelig sammenhæng.
De dygtigste af malerne har altid været omgæret med et skær af magi og de har gennem hele menneskehedens historie nydt stor respekt og altid rangeret højt i status i alle samfundsforhold. De har som regel tjent den herskende overklasse, som dikterede hvad der skulle males, men med den kunstneriske og håndværksmæssige frihed som ethvert talent kan forlange.
Fra hulemalernes tid til romerrigets sammenbrud efter Kristi fødsel var malerarbejde overvejende enkeltmands præstationer, udført i den gældende malertraditions udtryksform og under hensyn til de herskende samfundsforhold.
I perioden efter de store folkevandringer og vikingetidens hærgen, under de store korstog, opførte de kristne rundt omkring i Europa klostre. Her indrettede munkeordnerne små ”malerfabrikker”, hvor brødrene andægtigt sad og malede billedbibel fortællinger, minutiøst på sprødt pergament.
Middelaldermaleren er ”tusindkunstner”
Missionærer bragte disse billedbøger med overalt hvor de kom frem og motiverne kom til at danne udgangspunkt for religiøs dekorationsmaleri i stor skala.
I tusindvis af nyopførte kirker over hele Europa, bliver der i middelalderen hårdt brug for at tolke og formidle de svært fordøjelige tanker af åndelige karakter. I den proces var malerhåndværkerens farverige fortolkninger, kirken og præsteskabet, til stor hjælp.
I Danmark alene opføres der i perioden fra 1100 til 1400 tallet mere end 1600 landsbykirker, og alle bliver de udsmykket med dekorativt malerarbejde, af høj kvalitet, fra top til tå.
I denne periode er malerne omvandrende ”tusindkunstnere”, der foruden malerier også udførte billedskærer arbejde, glasmosaik og guldsmede kunst. Udover kirkeudsmykninger finder disse omvandrende malere også arbejde på borge og herregårde.

Malerlaugene opstår i de nye bysamfund
De nye bysamfund som opstår i 1400 tallet kræver også malerarbejde i stor skala, i kirker, katedraler, borgerhuse og slotte. I denne periode bosætter malerne sig og malerhåndværkets indflydelse udbygges og konsolideres. Kongemagten, adelen og det nye borgerskab ønsker alle dekorative maleropgaver udført: portrætter, våbenskjolde, vægdekorationer, inventar, vogne, osv.
Der er nok at tage sig til og i 1497 dannes det første Danske Malerlaug i Flensborg.
I 1622 organiserer malermestrene sig i København i et Malerlaug, som godkendes af Chr. D. 4. og laugenes broderskab breder sig hurtigt til alle større Danske byer.

Maleren skulle være en alsidig håndværker
Det er respekterede håndværkere og mennesker der er malere i 1600 tallets Danmark.
I en rangliste for håndværkere som kongen udsteder i 1683 er maleren på plads nr. 6 efter guldsmede, badskærere, bagere, smede og skomagere.
1600 tals maleren er en utrolig alsidig håndværker som forventedes at kunne: portrættere, landskabsmale, forgylde, ådre, marmorere, dekorere lofter og vægge, male stakit, døre og vinduer, og ikke at forglemme: sod sværte kakkelovne. Så omfattende og alsidige arbejdsområder, krævede et oplagt talent for tegning, farver og former. 
Denne alsidighed som dekorations og alt mulig maler blev holdt ved lige og udbygget gennem de næste 300 hundrede år.

Et stykke almindeligt malerarbejde
Hvis man var Dansk malersvend i slutningen af 1800 tallet og skulle male en trappe opgang, kunne opgaven se sådan ud:
Døre og træværk var egetræsådret. Under væggene oliemalet og derefter marmoreret, kvadre inddelt og optrukket med fals og liste i lys og skygge. Over væggene og trappeundersider var limfarvede og de var mindst dekoreret med en frise i skabelons teknik. Hvor det var muligt blev der tilført illusioner af søjler, karnapper og nicher. Havde kunden råd blev der malet diverse skulpturelle figurer eller landskabsmæssige illustrationer eller tilføjet dramatiske skyformationer på udvalgte væg og loftpartier.
Et i alle henseender imponerende stykke arbejde, men ikke desto mindre ganske almindeligt og ikke usædvanligt for datidens malere.

Dekorationsmaleren er en højt uddannet håndværker
Disse malere havde da også gået på tegneskole hver vinter i hele deres læretid på minimum 5 år. Herefter var mange af dem gået ”på valsen” ned gennem Europa i endnu 2 år. Mange tog derefter på håndværkerskole rundt i landet eller på akademiets ornament klasse i København i endnu 2 til 3 år, så det var højt uddannede, skolede og dygtige håndværkere, som fremviste deres kunnen når det var muligt.
Det er fra denne periode at udsagnet om den veluddannede dekorationsmaler stammer:
Det tager 5 år at blive advokat, 7 år at blive læge, men 10 år at blive dekorationsmaler!!!
 

Dekorationsmaleriet er” glemt” i 50 år:
Helt op i midten af det 20 århundrede var det en fordel at kunne tegne hvis man ville være maler. Efter anden verdenskrig, med indførelsen af ny teknologi og den øgede velfærd og forandret byggeskik, blev det umoderne med dekorationsmaleri.
I de næste 50 år ”henfalder” dekorationsmaleri til at være en bibeskæftigelse for nostalgiske malere og noget man går på museum for at kigge på.
I begyndelsen af 1990´erne da imitation fik en renæssance, begyndte faget igen, bevidst at efteruddanne i de gamle maleteknikker.

 

DEKORATIONSMALER UDDANNELSE

Uddannelsen har historiske rødder
Hulemalerne, antikkens, romerrigets og den tidlige middelalders malere var alle individualister, som lod deres teknikker og metoder gå i arv fra mester til lærling, fra far til søn, fra generation til generation.
Fra 1400 tallet og op til midten af 1800 tallet var det Malerlaugene der stod for uddannelsen af lærlingene. Den almindelige læretid var i gennemsnit 4-7 år, hvorefter det var muligt at gå op til en frivillig Svendeprøve, blive optaget i Svendelauget, gå på valsen, komme hjem igen og etablere sig i håndværker standen.
1771 indførte kongemagten et regelsæt for kunstakademiet, hvoraf det fremgik, at ikke kun kunstnere, men alle hovedstadens professioner og håndværkere, som ikke kunne undvære tegning, skulle sende deres lærlinge til: ”flittig at besøge akademiet”!

De håndværksmæssige mesterprøver indføres
I 1777 indførte akademiet mere håndværksmæssigt prægede mesterprøver til malerfagets udøvere. Nu gik man fra eksamensopgaver i landskabsmalerier og billedfortællinger, til at skulle fremstille mere enkle motiver som: en niche med en blomstervase, et dør stykke med en medaillon eller en spejlkonsol dekoreret med en grisaille. Skilsmissen mellem kunst og håndværk var sat i gang og debatten om, hvad er kunst og hvad er dekoration, har været ført lige siden.
I begyndelsen af 1800 tallet opretter idealistiske borgere søndagsskoler, som hurtigt breder sig over hele landet og her bliver lærlinge undervist i regning, skrivning, dansk og tegning.

Fra tegneskoler til tekniske skoler
Lokale Malermestre starter små tegneskoler ud over landet og mange af dem udvikler sig senere til de egentlige tekniske skoler. Lovgivning om faglige uddannelser kommer først i 1889 og fremover skal der skrives en lærekontrakt, lærlingen må ikke arbejde mere end 12 timer dagligt og læretiden ikke overstige 5 år. Inden 1800 tallet er omme har alle danske købstæder oprettet tegneskoler og i mere end ½ delen af tilfældene er det på initiativ af folk beskæftiget i malerfaget.

 

Det høje niveau på malerskolerne
Som det har været skik og brug i hele historien, så er det primært dekorationsmaler teknikker, undervisningsplanerne beskæftiger sig med, på malerfagets tegneskoler.
Hvis du som elev søgte en af malerfagets skoler i begyndelsen af 1900 tallet, så måtte du stræbe hårdt for at opnå det høje faglige niveau som tidens stil og smag krævede. Undervisningen foregik om aftenen efter almindelig arbejdstid. Der blev ud over hele landet undervist i frihåndstegning, perspektivtegning, ornamentik (grisaille), landskabsmaling, lasurteknik, marmorering, ådring, staffering og skilteskrivning, discipliner som alle krævede et stort fagligt talent.
Et undervisningsindhold som holdt langt op i det 20 århundrede, også efter at lærlingene var begyndt at gå på malerdagskole i vintermånederne.

De dekorative traditioner går i glemmebogen
Efter 2 verdenskrig breder den rene skandinaviske minimalisme sig og slår igennem overalt i boligkulturen. Malerfaget forsøger at følge med tiden og i løbet af et par årtier er alle de dekorative maletraditioner fuldstændig udraderet fra fagets læseplaner.
De der går i malerlære i slutningen af 60´erne, i de større danske byer, ved ikke hvordan man fremstiller maling og er uden noget nævneværdigt kendskab til de gamle maleteknikker.
Vi er i industrialiseringens tidsalder: maling bliver fremstillet på fabrikker og påføres helst med sprøjte eller rulle og da malerne samtidig får store problemer med opløsningsmidler i malingerne, har faget nok at gøre med at udvikle miljøvenlige malematerialer og metoder.
I slutningen af 70´erne er faget ved at være færdig med at slikke sårene efter malersyndromet. Malerne er kommet på ”vandvognen” og det er igen tid til at kikke fremad.

De glemte arbejdsområder
Der skal aktivt kompenseres for tabte og glemte arbejdsområder og i slutningen af 80´erne starter faget en efteruddannelses indsats for at beholde de gamle maleteknikker hos fagets udøvere, inden det er for sent. 
I København er malermester Arne Bäck en af forgangsmændene i bestræbelserne på at holde de gamle traditioner og metoder i hævd og det er til dels på grund af ham at vi i dag stadig har malere der kan udføre marmoreringer og ådringer i fuld respekt med de originale Danske principper.

 

DEKORATION IGEN

Boligindretning og mode
Ligesom inden for al anden mode går også indretningen af boliger og det tilhørende malerarbejde op og ned i bølgedale. Efter en tid med hvide vægge og ”dristige ” grå flader, får vi en periode med  kraftig kulør på. Efter en tid med spartanske og rene rum, får vi en periode med ”fyld” og bombastisk, ”sprælsk” indretning. Tendenser som skifter med vekslende intervaller og som følger med ”tidsånden”. Tendenser som malerfaget altid har været opmærksom på at følge.

Tendenser i tiden
Nu kommer der, efter en tid med ingen dekoration, igen en tid med dekoration, og hvis den skal følge det interval der har været forud, som har varet i mere end 50 år, så bliver det en lang dekorativ periode vi går ind i.
Tendensen har været i gang længe – vi er de sidste 5 år blevet bombarderet med livsstils og boligindretnings programmer i fjernsynet, hvor alternative boligmiljøer bliver skabt for øjnene af en undrende seerskare. I talrige fjernsynsudsendelser og i masser af bolig magasiner bliver nye såvel som gamle maleteknikker udsat for kreative designerens virkelyst.
Samtidig rejser befolkningen meget og der indhentes ny inspiration og impulser fra eksotiske lande, som tages med hjem og bruges i boligindretningen.

 

Malerfaget forsømmer dekoration
Malerfaget er under pres for at levere nye og utraditionelle malerløsninger fra et stadig mere krævende publikum, som henter megen af sin inspiration fra bl.a. boligmiljø udsendelser, indretningsmagasiner og fra fremmede kulturer. Danskerne er blevet mere velhavende, så der er råd til ekstravagance også inden for boligindretning og boligmiljø.
Her i 2007 har mange boligejere fået realiseret en del af friværdien i samtalekøkkener, spa badeværelser og hårde hvidevarer og nu er det tid til at få noget som naboen ikke har: udekøkkener, swimmingpools, designerhaver og udsmykninger. Det udsmykningsprægede i form af diverse dekorationer, prøver boligejeren selv at udføre, ved hjælp af de teknikker og metoder de har set eller læst om, og så kommer mange til kort.

Hvor er dekorationsmaler undervisningen ?
Så ringer de til den lokale malermester og spørger om han eller hun kan levere den eftertragtede vare og……?
Det bør malerfaget selvfølgelig kunne levere, - og nogen kan og gør det sikkert også - eller forsøger efter bedste evne – men hvor og hvordan har de opnået de kvalifikationer der giver dem mulighed for at løfte opgaven?
Hvor går den interesserede malermester og svend hen, hvis de vil være med til at forme den dekorative og kreative boligindretnings tendens? – Udover Raadvad centret, Svendborg Erhvervsskole og enkelte privatudbydere, er der ikke nogen formaliseret undervisning i dekorationsmaling i Danmark i dag!

Malerfaget har en historisk forpligtigelse
Malerfaget har en historisk forpligtigelse til at holde de traditionelle maleteknikker ved lige og som jeg har påvist i ovenstående så er de: dekorative!
Vi må og skal uddanne malerfagets håndværkere i både de traditionelle dekorative maleteknikker, men selvfølgelig også i nye og utraditionelle metoder og teknikker.
Det kan vi gøre hvis vi forbereder os til og markedsfører, det individuelle dekorative malerarbejde: Unika! – Et stykke specielt designet udsmykning, som ingen andre har!
Gennem en struktureret, målrettet undervisning og ved ihærdig træning kan alle professionelle malere, der har lyst og interesse i det dekorative, opnå de tekniske færdigheder der gør dem i stand til at levere et unikt og seværdigt resultat.
Vi har tusindvis af års tradition for at kunne udføre Dekorationsmalerarbejde, derfor skal vi igen gøre det til det naturligste i verden, at man går til maleren når man skal have foretaget en udsmykning af sin bolig. Det være sig en udsigt fra Toscana eller det sydfynske øhav. En sky himmel med basunengle eller delfiner der hopper ned i et badekar, et falskt spejl, en malet niche eller en hylde med nipsting på og utallig flere motiver og illustrationer, er alle mulige arbejdsopgaver for en almindelig veluddannet dekorationsmaler.
Vi har som fag en chance for at overtage et ekspanderende marked, før andre gør det, og det kan vi bl.a. ved at udvikle og opstarte en egentlig dekorationsmaler uddannelse i Danmark!

 

 

 

 

 

DEKORATIONSMALER I NUTIDEN

Svendborg Erhvervsskole dekorationsmalere
Siden begyndelsen af 90´erne har Svendborg Erhvervsskoles Malerafdeling arbejdet målrettet med de dekorative maleteknikker.
Det har vi bl.a. gjort ved at tilbyde eksperimenterende undervisning i de introducerende kurser til malerfaget. På den måde har vi i mere end 15 år holdt Malerfagets historie levende og opnået en omfattende ekspertise indenfor dekorationsmaling.

Internationale samarbejdspartnere
Det har udmøntet sig i flere tiltag:
Vi har i de sidste 5 år måtte søge til udlandet for at finde inspiration og deltage i dekorationsmaler undervisning for til stadighed at kunne videreudvikle vores koncept. I den forbindelse er flere af underviserne på Svendborg Erhvervsskoles malerafdeling blevet optaget i den internationale sammenslutning af dekorationsmalere: SALON.
Salon blev dannet for 12 år siden i Frankrig på foranledning af en række fremtrædende dekorationsmalere, som manglede et forum, hvor de dygtigste udøvere af maleteknikkerne, kunne udveksle erfaringer. Sammenslutningen har siden mødtes en gang om året, i skiftende lande på begge sider af Atlanten, for igennem en forlænget weekend, at skabe opmærksomhed om faget og dets muligheder. I år var det Danmark der var værtsland og Svendborg Erhvervsskole var medarrangør. Vi afholdt konferencen i Århus, i Kristi himmelfart ferien, i ride huset og det blev en stor succes med masser af besøgende og en fornyet interesse for hele dekorationsmaler konceptet.
Svendborg Erhvervsskole har også, gennem fastansatte faglærere, været initiativtagere til, og sidder i bestyrelsen af, Dansk Dekorationsmaler laug.
De sidste 2 år har vi afholdt en række avancerede kurser i Illusions og dekorationsmaling med deltagelse af malere og faglærere fra hele landet. Senere på året tager vi med et hold dekorations-maler kursister til USA, hvor vi bl.a. bliver undervist i og fremstiller et stort mur maleri på en malerskole i Alexandria.
Vi har et frugtbart samarbejde med en række dygtige dekorationsmalere fra Danmark og udlandet, som vi trækker på, og udvikler undervisningsforløb og skriver kompendier sammen med, i forbindelse med vores kurser i dekorationsmaling.

Danmark må i gang
Danmark er forsømt og ikke tidssvarende, når det drejer sig om dekorationsmaling.
Hvis vi sammenligner os med andre Europæiske lande, så ser vi, at alle har de en eller anden form for formaliseret undervisning, indenfor dette felt.
Frankrig, England og Tyskland har store berømte og velbesøgte dekorationsmalerskoler.
I vor nabo lande Sverige og Norge tilbyder de undervisning i specifikt dekorativt malerarbejde.

Dekorationsmaling praktiseres overalt i verden og næsten alle lande holder dette historiske og færdighedskrævende håndværk i live ved at tilbyde kvalificeret undervisning i de malemetoder og teknikker der er tradition for at benytte.

Tiden er inde til at vi går i gang med det i Danmark!

 

 

 

Arbejdsmarkeds politiske perspektiver
Da der længe har været et underskud af folk fra malerfaget, der annoncerer og markedsfører arbejdsopgaver i dekorationsmaling i Danmark, er der masser af uopdyrkede områder hvor det er naturligt at tage fat. Umiddelbart efter at det første hold er færdiguddannet, vil det ikke skorte på muligheder for at finde beskæftigelse til dem.
De historiske og traditionelle steder for dekorationsmaling kender vi alle sammen: 350 slotte og herregårde og mere end 2000 kirker.
Men rækken af potentielle og oplagte kunder til fremtidigt dekorationsmalerarbejde er lang:

Boligkvarterer
Institutioner
Statslige Ejendomme
Pengeinstitutter
Hoteller
Firmakontorer
Fabrikker
Forlystelsesetablissementer
Film/tv og mediebranchen
Underholdningsindustrien
Museer
Indkøbscentre
Varehuse
Forsyningsselskaber
Liberale erhvervsvirksomheder såsom:
Advokatkontorer
Lægekonsultationer
Tandlægeklinikker
Liste kan udvides endnu mere, og der er også potentielle dekorationsmaler kunder i velgørende fondsbestyrelser, direktioner, offentlige forvaltninger, o.m.a.
I forbindelse med 1 % af byggesummen til kunstnerisk udsmykning af nyt Erhvervsbyggeri, kan en dekorationsmaler søge om forhåndsgodkendelse af et udsmykningsprojekt hos Akademi rådet og derved opnå betydelig økonomisk støtte.

Nye uddannelser giver større markedsandele til malerfaget
En dekorationsmaleruddannelse kommer ikke til at konkurrere med længerevarende kurser og efteruddannelses tilbud indenfor det danske malerfag – tværtimod!
Malerfagets videregående uddannelse og den nye renoveringsuddannelse, forholder sig til områder af malerfaget, som ikke bliver berørt af dekorationsmaleren, der gælder bl.a. opbygning af overflader, vedligeholdelse, beskyttelse og renovering. Dekorationsmalerens fokus er udelukkende på den sidste afsluttende behandling af en maleoverflade: Finishen.
Vi forestiller os, at hvor de 3 uddannelser, trods forskelligheden, har overlappende målbeskrivelser og sammenfaldende kvalifikationer, så udløser det merit i forhold til hinanden.
Vi tror på at det samlede uddannelses behov indenfor malerområdet i Danmark er tjent med en specialist uddannelse i en af de mest færdighedskrævende malerdiscipliner af alle – Dekoration - og håber at der bliver plads til dette nye uddannelsestilbud, især når det kan medvirke til at skaffe større markedsandele til malerfaget.





Artikel til fagbladet DE FARVER sommeren 2007

LAD MURENE TALE

Ønsket om at sætte sig spor, har drevet mennesket til at frembringe utallige mindesmærker lige fra urtidens hulemalerier, over oldtidens pyramider, til nutidens graffiti.
Skabertrangen ligger dybt i menneskehedens gener og den er et af de væsentlige karaktertræk der adskiller os fra dyrene og som giver os mulighed for at fortolke den åndelige og den levende verden.
Vi har, og vi vil formodentlig altid, forsøge at give udtryk for vore tanker og følelser på mange forskellige måder. Til det har maleriet altid indtaget en førende plads, idet materialerne til et maleri altid har været til rådighed for det tænkende menneske: et farvet pulver rørt op i noget spyt, olie eller lim. En sådan simpel maling kunne bruges til mange formål: – til kropsbemaling, til dekoration af våben og huskeråd, til at frembringe symboler og tegn på sten og klippeflader og mange andre ting.
Simpel lim maling er afløst af moderne materialer og metoder og det er i dag nemmere end nogensinde, at tilegne sig de virkemidler, og få adgang til de ressourcer, der skal til for at fremstille et maleri. Det giver sig udtryk på mange forskellige måder, nogle mere tiltalende end andre, men det er i næsten alle tilfælde den menneskelige skabertrang der driver værket.

I de moderne by - og boligmiljøer, kan det være fristende at give udtryk for sin spontane skaberglæde, ved hjælp af forskellige virkemidler. Det gør man måske for at få en reaktion fra de forbipasserende, som en protest eller for at få manifesteret, at man er, og at man har været her.

Et byrum har utallige overflader hvor der, med diverse malemidler, kan fremstilles mange forskellige udtryk for tanker og følelser. Det kender alle der har gået igennem en by. Overalt kan der ses spor af mennesker der med ulovlige, ekspressive midler, forsøger at fortælle at de eksisterer, at de har været her og de havde noget på hjerte.
Den til tider grimme og utiltalende ”kreativitet” på byens mure og inventar, i form af graffiti og lignende, bruger bystyrer, overalt i den vestlige verden, millioner af kroner på at forebygge, bekæmpe og reparere efter, og det kan i visse byer synes næsten virkningsløst, fordi indsatsen har svært ved at holde trit med omfanget af problemet.

Der er brug for er en ny indfaldsvinkel til problematikken og der bør afprøves kreative metoder, som kan kanalisere noget af den energi, mange unge i dag bruger på graffiti og andet ”hærværk”, over på mere konstruktive, demokratiske og dekorative manifestationer i by og boligmiljøerne!

USA er et af de lande hvor man i gennem lang tid har udviklet alternative metoder til at imødegå problemet med ”kunstneriske vandaler”, som ”udsmykker” byrummet på uheldige måder. Mange byer har lokalt forankrede ”antigraffiti” grupper og sociale netværks projekter, hvor kunstnerisk udsmykning af byrummene, er en integreret faktor i bekæmpelsen af graffiti og hærværks uvæsenet.

En af de byer som er længst fremme i dette arbejde er Philadelphia, 150 km. syd for New York. Denne millionby er blevet forskønnet med mere end 2000 gavlmalerier igennem de sidste 25 år og er, ved hjælp af en målrettet indsats, i dag næsten fuldstændig fri for graffiti og anden uønsket vandalisme. Dette er opnået gennem er et forbilledligt samarbejde imellem flere instanser, hvor en konstruktiv og frugtbar indsats, har løftet den ene bydel efter den anden op ved hjælp af projekter til frembringelse af fantastiske, unikke, monumentale udsmykninger på byens gavle og mure.
I en forbilledlig samspils proces mellem en bydels beboere, antigraffiti og forskønnelses grupper, kommunestyrer, socialvæsen, kunstakademier, boligselskaber, firmaer og enkelt personer er Philadelphia by fra ”uptown til downtown”, blevet forskønnet og vitaliseret med det man populært kan kalde ”demokratisk offentlig kunst”.
Helt tilbage fra 70´erne, opsøgte special grupper fra bystyret i Philadelphia, de områder af byen, hvor graffiti banders hærgen var et problem og tilbød, allerede dengang, bandemedlemmerne og kvarterets beboere en løsning, hvor udførelse af gavlmalerier, var den bærende faktor. Graffiti malerne fik mulighed for at få et malerkursus på kunstakademiet i den tekniske udførelse af et gavlmaleri og det belastede boligområde fik gennem beboermøder indflydelse på hvordan gavlmaleriet skulle se ud. En metode som siden, op gennem 80´erne og 90´erne er blevet forfinet og institutionaliseret i form af en projektorganisation, med base i byens kulturmiljø, det såkaldte ”Mural Arts Program”: MAP.
MAP står i dag for hovedparten af de mere end 100 gavlmaleriprojekter som bliver gennemført om året i Philadelphia by.
MAP gruppen er i dag en verdenskendt institution, som består af en flok initiativrige, dedikerede mennesker, som gennem fast kommunal støtte og en utrolig evne til at rejse økonomiske midler, uddanner, iværksætter, opbygger og støtter de logistiske, kreative og håndværksmæssige processer der kræves for at kunne udføre gavlmalerier.

Et typisk gavlmaleri projekt i Philadelphia by med MAP involveret, gennemløber mindst 7 faser:

Fase1: Vælge en væg.
Der er mange måder en væg kan blive ”opgraderet” til at blive et emne for en dekoration: - en beboergruppe kan henvende sig til MAP og bede dem om at få en bestemt væg dekoreret - et firma kan bede MAP om at udpege en gavl til udsmykning, hvor et specielt tema, de gerne vil have eksponeret, kan indgå – fonde kan donere penge til et kvarter som trænger til et kunstnerisk løft – byrådsmedlemmer og andre fra det kommunale styre kan bevilge midler til de udvalgte murflader – MAP kan selv finde en ”trængende” gavl og så derefter finde finansiel støtte til udsmykning af den – og mange andre måder.
Hovedparten af gavlmalerierne i Philadelphia er udført med støtte fra fonde og virksomheds direktioner, så meget af det arbejde der udføres af MAP personalet i fase 1, går med at finde et godt match mellem det byområde der har gavlen og den sponsorerende part.
Når en gavl eller murflade er udpeget, kontaktes ejeren af bygningen og de omkringliggende grundejere, for at indhente de nødvendige tilladelser.
Der udarbejdes et budget og den endelige finansiering kommer også på plads i denne fase.

Fase2: Afprøvning af ideer.
MAP personalet og de tilknyttede kunstnere indkalder til og mødes med bydelens beboere. Især er det vigtigt at få en dialog med medlemmer af det beboerområde hvor den valgte murflade står, for at diskutere mulige ideer, temaer og kompositioner. 
Nogle gange har beboerne eller sponsoren allerede en ide som kan undersøges og udvikles.
Hvis ikke der foreligger nogen grundlæggende ide eller design, kan MAP gruppen bringe fotografier af tidligere gavlmalerier med, til inspiration for de fremmødte borgere. Dette første møde slutter først, når der er blevet enighed om et tema, en ide eller et muligt design og hvis dette ikke opnås, gentages det, til et forefindes.

Fase3: Udarbejdning og fremstilling af den endelige komposition.
Når det endelige tema er besluttet, udarbejder de tilknyttede kunstnere et forslag til motiv og komposition, i målestoksforhold til den valgte murflade. Hvis de mennesker der bor i nærheden af gavlen har valgt et beboerråd kontaktes dette, ellers bliver der indkaldt til endnu et beboermøde og forslaget præsenteres.
Kunstneren indarbejder eventuelle supplerende detaljer og forbedringer, indtil alle er tilfredse med forslaget.
Ved nogle projekter, hvor det har været umuligt at få etableret et beboer råd eller et beboermøde, går MAP personalet fra dør til dør i lokalområdet og snakker og diskuterer med beboerne og får feedback og kommentarer, indtil alle interesserede har fået mulighed for indflydelse og er blevet hørt.

Fase4: Klargøring af murværket.
Så er det tiden til at et stillads bliver opført og murværket sættes i stand. Da et normalt gavlmaleri kræver en glat, plan overflade, kan det til tider være en omfattende proces, men bør som minimum klargøres med følgende behandlinger: afrensning, udbedring af huller, spartling, grunding og en gang dækkende bundmaling.

Fase5: Overførsel af motivet til væggen.
Den mest almindelige teknik til overførsel af motivet til væggen er den såkaldte kvadrerings metode. Ved hjælp af et gitter bestående af vandrette og lodrette streger bliver skitsen delt op i en mængde små kvadrater. Et lignende mønster bliver tegnet op i stor størrelse på den klargjorte væg. Nu findes der et kvadrat på væggen til hver kvadrat på skitsen, f.eks. kan et kvadrat 10x10 cm. på skitsen, blive til et kvadrat på 100x100cm. på væggen.
Herefter er det forholdsvis enkelt at tegne skitsen op i stor størrelse, kvadrat for kvadrat, gående frem efter et system hvor man f.eks. har nummereret gitterkonstruktionen.

Fase6: Malingen af gavlmaleriet.
De fleste gavlmalerier i Philadelphia er malet direkte på den klargjorte væg og da der tit er mange naturlige forhindringer i form af, udhæng, blændinger, indfatninger, ledninger, vinduer, nedløbsrør o.m.a. bygnings elementer, kan det i sig selv være en stor udfordring.
Den mest anvendte malingstype er akrylmaling, som tit afsluttes med en klar akryl lak for ekstra beskyttelse mod vejrliget.
Ved at bruge en konventionel malemetode, udført med almindelige pensler, stående på et stillads i al slags vejr, får MAP personalet mulighed for at involvere de lokale beboere der er interesserede i processen og som vil prøve kræfter med teknikker og metoder.

Fase7: Overdragelse af kunstværket til beboerområdet.
Det sidste skridt i et murmaleri projekt er den formelle overdragelse af værket fra MAPs hænder til hænderne på de mennesker der skal bo og leve i området med gavlen. Det bliver gerne højtideligholdt med fest, musik, mad og drikke, optrædener, oplæsning af poesi og endelig taler af kunstnerne, beboere, folk fra bystyret og MAP personalet.

 

At få udført ”demokratisk offentlig kunst”, hvor alle involverede har haft en stor indflydelse på resultatet, giver engagement, indføling og får deltagerne til at tage ansvar og beskytte kunstværket.
Alle de gavlmalerier i Philadelphia, som er blevet fremstillet efter denne metode, udsættes ikke for vandalisme, graffiti eller anden hærværk. Gavlmalerier udført efter denne opskrift bliver et integreret og opløftende vidnesbyrd om menneskelige relationer, sammenhold, skabertrang og livsglæde.
Gavlmaleriernes temaer og motiver afspejler ofte ting vi lader være usagte, men som alligevel har stor indflydelse på vores liv.
De demokratisk offentlige kunstværker er spejlbilleder af vore drømme.
De tilfører et boligområde symbolsk værdi, vitalitet og identitet og kan i mange tilfælde være det vendepunkt, som betyder starten på noget nyt og stort for mange mennesker.

 

Jeg fik i år mulighed for, ved selvsyn, at se Philadelphias fantastiske udsmykninger, på nærmeste hånd. Det gjorde jeg i forbindelse med en studietur, støttet af undervisningsministeriet, som jeg havde fået bevilget til udvikling af dekorationsmalerfaget og som jeg gennemførte i april måned 2005.
Udover at studere murmalerier, var jeg i Philadelphia for at deltage i den årlige samling bestående af internationale dekorationsmalere – den såkaldte SALON.
SALON er en sammenslutning af malere fra hele verden, som har specialiseret sig i udsmykning og som mødes en gang om året for at udstille, formidle og demonstrer dekorationsmalerfagets ypperligste teknikker og metoder.
I år var det 3. gang jeg var med og jeg havde på forhånd meldt mig til at medvirke ved fremstillingen af et 20 kvadratmeter stort vægmaleri, udført på lærred, som efterfølgende skulle op og hænge på et børnehospital i Philadelphia.
Af de ca. 120 dekorationsmalere der deltog i årets SALON, var vi 8 som havde valgt at arbejde på vægmaleriet til børnehospitalet.
Arbejdstitlen til maleriet var ”tornado zoo”: en komposition som skulle forestille en tornado der blæser ind over en zoologisk hav, suger en masse dyr op og giver dem en fornøjelig flyvetur.
Det blev også en vidunderlig fornøjelse at være med til at fremstille det vægmaleri.
Med krum hals og ihærdighed kastede vi os ud i ”hvirvelvinds projektet” og i en livsbekræftende kollektiv ånd og gennem en masse humor, leg og engagement fik vi malet et billede, som jeg er stolt over at have været med til at udføre.
Efter at have malet baggrunden, lagde vi ud med at male et vildsvin, en flodhest og en zebra og så tog det ene dyr ellers det andet derudaf og ved maleriets afslutning, endte jeg med at male et portræt af min gamle gravhund ”William”.

 

I USA er dekorationsmaleri og dekorationsmalere meget synlige og meget mere udbredte og brugte end i Europa.
Dekorationsmalerarbejde er i stor udstrækning et accepteret element i det amerikanske by - og boligmiljø, ligesom det engang var i Danmark, helt op til 2. verdenskrig.
På SALON arbejdede jeg sammen med ukrukkede, men berømte personligheder fra den internationale boligindretningsverden, og mange af dem måtte flere gange om dagen skrive autografer til de betalende gæster, der kom for at se arrangementet.
Selv havde jeg den spøjse oplevelse også at måtte skrive en autograf til en gæst, som åbenbart syntes specielt om et af de dyr jeg havde malet på ”tornado zoo” billedet.

Selve SALON arrangementet strakte sig over en forlænget weekend og efter at den var vel gennemført, var vi 20 deltagere som blev til det såkaldte ”POSTSALON”, hvor vi skulle se på dekoration og udsmykning i Philadelphia by.
Det blev en overvældende rejse gennem en by der er overstrøet med disse fantastiske ”Philadelphia Murals”; murmalerierne som er synlige overalt og som tilfører byen en intens, uforudsigelig og opmuntrende stemning. Da jeg jo lige havde været murmaler i 5 dage, var det nærliggende for mig at fatte speciel interesse for dette fænomen.
Mens vi kørte rundt i hele byen fra det ene gavlmaleri til det andet, og jeg fotograferede på livet løs, tænkte jeg med glæde på den lille jyske by Brande, som tilbage i 70erne skabte livsglæde og debat med massiv dekorativ udsmykning af byens gavle.
Hvorfor gør vi malere ikke noget mere i gavlmalerier i Danmark?, spurgte jeg mig selv og efter at være kommet hjem igen fra USA, har jeg siden arbejdet på at få et murmaleri projekt, i stor skala op at stå, efter MAPs forbillede.

 

Malerafdelingen på Svendborg Erhvervsskole har gennem de sidste 15 år med stor succes undervist i disciplinen dekorationsmaleri.
Bygningsmaler svende fra Sydfyn og fra hele landet, kommer hver vinter i januar, februar og marts måned, ned til os for at deltage i Malerfagets efteruddannelses forløb i de gamle maleteknikker. Malerafdelingen har igennem mere end 10 år øget udbuddet af disse kursustyper, således at vi i dag tilbyder alle malerfagets forløb, i disse historiske dekorative teknikker.
På efteruddannelseskurserne har vi endvidere, de sidste 3 år, sideløbende med den ordinære instruktion og undervisning, fremstillet 16 kvadratmeter store dekorative vægdekorationer. De hænger nu rundt om i afdelingen og vidner om et malerfags udøvere, der ikke har glemt sine stolte traditioner.
Vores valgfrie 20 ugers grundforløb: ”kreativitet og udsmykning” har de sidste 2 år måtte afvise mange elever på grund af overvældende interesse.

Malerafdelingen på Svendborg Erhvervsskole har gennem en vedvarende og målrettet undervisning i dekorationsmaleri, fået opbygget den nødvendige knowhow, fået indrettet de specielle faciliteter der kræves og uddannet det kompetente personale der skal til, for at løfte en sådan opgave, i mindre skala selvfølgelig, som den MAP personalet udfører i Philadelphia by.

Malerafdelingerne over hele landet er ligesom Svendborg, gearet til at hjælpe, både kreativt og teknisk, vedrørende projekter af denne type.
Alle malerfaglærere ansat ved malerskolerne i Danmark, er medlemmer af interesseorganisationen ”Kobolt”. Kobolt sørger for erfaringsudveksling kollegerne og malerskolerne imellem, de står for udgivelse af relevante fagbøger og undervisningsmateriale og for en bred vifte af initiativer til fremme af malerhåndværket.
Lad murene tale” kunne være det kampagne slogan, som forhåbentlig både kan og vil finde støtte i Kobolt og rundt om på landets malerskoler.
Svendborg Erhvervsskole iværksætter og gennemfører det pilotprojekt der vil give de nødvendige erfaringer og rutiner og som alle landets malerskoler kan trække på, hvis de ønsker at igangsætte et lignende projekt.

Jeg mener at en by som Odense sagtens kan have 100 gavlmalerier eller mere, ligeså med Århus og Ålborg, Svendborg by har gavle til mindst 20 – 30 murmalerier.
København har p.t. ca. 150 gavlmalerier, men bør have mere end 500, og sådan kunne jeg blive ved gennem alle Danmarks byer.
Jeg hverken håber eller tror, at der er noget eller nogen, som vil holde sådanne projekter tilbage – vi må bare se at komme i gang!

Jeg vil hermed gerne have lov til at komme med en opfordring:
– er der Fondsbestyrelser, Direktioner, Virksomhedsledelser, og andre interesserede, som har lysten, ønsket eller en vision om at være med til at skabe livsbekræftigende, varm og berigende vægdekoration og som vil medvirke til at rejse økonomiske midler til sådanne projekter?

Menneskers presserende ønske og behov for at sætte sig spor, kan med Philadelphia modellen sættes i faste rammer og de involverede kreative processer kan gennemføres ved hjælp af en række konstruktive spilleregler, sådan som jeg har opridset dem i denne artikel.

Med en fordansket MAP model, i form af murmaler projekter, kan kommunale bystyrer og andre forvaltninger sikre, at den skaberglæde der kommer til udtryk på byens murflader, vil blive til unikke, demokratisk fremstillede vidnesbyrd, om medmenneskelig livsglæde og skaberlyst, udført af, med og for de mennesker der lever og færdes i byerne!

Jeg håber og tror på, at tiden er inde til, at vi i Danmark kan og vil give plads til, at:
lad murene tale”!

Kommentarer til ovenstående og interesserede er meget velkomne til at henvende sig til:

Faglærer
Niels Jongdahl
www.nielsjongdahl.dk

Svendborg Erhvervsskole
Porthusvej 71
5700 Svendborg

Mobil tlf.: 21 22 03 52

E-mail: nj@svend-es.dk



Forside Gallery Cv Artikler Links Kontakt